l_flag_denmak.gif l_flag_united_kingdom.gif      funchracing.com                                                  OPEL

 
d  

Historie

 

 

Funch Racing startede i 2004 hvor vi havde bygget vores Peugeot 106 færdig efter at den var rullet en tur. Efter dette startede vi så med at køre, og i starten kørte vi nogle manøvreprøver så Thomas kunne få bygget sin licens op, Hans Ole havde i forvejen sin licens, eftersom han havde kørt i 106´eren siden 1996.

Da vi havde kørt nogle manøvreprøver var det blevet en smule kedeligt, og vi besluttede at vi skulle til Holland og køre Golden Tulip Rally. Dette var Thomas´ første rigtige rally. Løbet var rigtig godt, og notekørslen fungerede helt optimalt, men selve kørslen under løbet var en smule rusten. Dette grundet Hans Oles pause under genopbygningen af bilen, samt Thomas´ manglende erfaring.

Efter vores debut blev det til mange rallyes, og vi kørte i 106´eren indtil efteråret 2006. Det sidste rally vi kørte i den blev DM 4 i Padborg 2006.Dette forløb ikke helt som vi havde planlagt, for da vi var nået til prøve 11 var der et lidt for skarpt sving der blev taget med lidt for høj hastighed - bum bum - vi ramlede ind i en træstup der tog fat i den forreste venstre bærearm, og slyngede os om på taget. Da vi med meget besvær var kravlet ud af bilen, var vi parate til at vende bilen om og fortsætte, men ak ja, det skulle ikke gå som vi ville, for med 2 trækaksler der var fuldstændig knækket over, og med flere låste hjul, var det ikke muligt at fortsætte. Derfor måtte vi udgå. Video af uheldet kan ses her.

Efter vores lille rulletur, solgte vi bilen, og vi købte vores nuværende Opel Kadett. Planen med Kadetten er at vi skal køre i den i 2007, derefter må vi se hvad der så skal ske.

   
 

 

© 2007 Boomle Design - all rights reserved